Muligheder på Horskær

Uanset om du er til udflugter, gåture i naturen, shopping eller sysler, er der masser af muligheder her.

Der er stort set dagligt tilbud om ture ud af huset om eftermiddagen. Det kan være, vi tager vores bus til skov eller strand, kører til Bilka, eller måske tager vi en tur i biffen.

Hver torsdag er der fælles indkøbstur til Vamdrup, og en gang om måneden er der banko.
Der er også mulighed for at deltage i gudstjenesten på Bo- og Levestedet Horskær en gang om måneden.

Vi har skønne udenomsarealer omkring Bo- og Levestedet Horskær, så der er rig mulighed for gå-, cykel- eller knallertture i området. Man kan også sidde i haven og nyde naturen, hygge lidt om gederne, eller gå en tur i det skønne område.

Og så er der selvfølgelig tv og diverse spil i den fælles stue.

Derudover er der mange muligheder for selv at udøve sine interesser i nærområdet.

Og når det er weekend, gør vi meget ud af at lave weekend-aktiviteter – uanset om du er til at sove længe, eller du vil med på tur.