Samarbejde med Fødevarebanken

Hver uge får vi madspildsvarer fra Fødevarebanken. For os har det flere fordele. Dels er vi med til at bekæmpe madspild. Dels er der mange af beboerne på Bo- og Levestedet Horskær, der har meget få midler selv at gøre godt med, og med samarbejdet med Fødevarebanken får de suppleret op med varer, der ellers ville blive smidt ud. Beboerne sparer også indirekte penge, når vores køkken får sunde og lækre varer fra Fødevarebanken, fordi det er med til at sikre, at kostprisen ikke behøver at blive sat op. Og så har den ugentlige leverance fra Fødevarebanken også den fordel, at beboerne bliver præsenteret for og får adgang til nye og anderledes varer, som de ikke nødvendigvis selv ville købe.