Adam har fundet en grund til at bevæge sig uden for sin egen dør

Det var en kæmpe omvæltning for Adam at flytte til Horskær. På det sted, hvor han boede tidligere, var der hele tiden larm og uro ude på gangen. Det fik Adam til at lukke sig inde på sit værelse. Så sad han inde hos sig selv og lyttede til balladen ude på gangen. På Horskær var der ingen uro og larm.
- Der var så meget ro her, at det var angstprovokerende. Det tog mig et par måneder at vænne mig til, smiler Adam, og fortsætter:
- Det er nogle enormt søde beboere her på Horskær. Jeg har ikke en eneste gang oplevet noget ubehageligt, at nogen har sagt noget eller skændtes, eller at nogen har set skævt til mig.
Personalet er han også glad for.
- Personalet er fantastiske. De har et enormt højt fagligt niveau i forhold til, hvad jeg ellers har oplevet, og jeg får god hjælp til at kontrollere mine symptomer, siger han.
Han kæmper bl.a. med angst, og oplever, at især én af de ansatte er enormt god til at se i hans ansigtsudtryk, vejrtrækning og øjne, når angsten er på vej, og der er brug for at komme helt ned i gear. Lige nu er han også i gang med et rygestop. Sammen med personalet har han lagt en plan for at slippe tobakken, og han mærker dagligt, hvordan personalet er gode til at støtte, rose, anerkende at det er svært, og huske ham på, hvilke fordele der er ved at stoppe.
- Horskær er godt for mig. Og Tina er klar i spyttet. F.eks. fik jeg at vide fra start, at de ikke accepterer udadreagerende adfærd og aktivt misbrug her. Det er lige, hvad jeg har brug for, siger han.

Da Adam boede på det gamle sted, var han i sin lejlighed hele dagen, og den adfærd flyttede med til Horskær. Men det er ved at ændre sig nu.
- Der er sket en kæmpe udvikling. Da jeg kom hertil, lå jeg i min seng næsten hele dagen. Jeg havde svært ved at komme ud på gåture. Jeg gik i pendulfart mellem mit værelse og kaffemaskinen. Og turen ud til kaffemaskinen skulle bare overstås. At være et sted, jeg ikke kendte, med mennesker jeg ikke kendte, skulle være så lidt som muligt, fortæller han.
I dag er turen ud til kaffemaskinen ikke helt så svær, han får sin daglige gåtur, og hvis vejret er til det to gåture. Og han snakker lige fem minutter hist og her, når han møder andre.
- For mig går meget ud på at skabe en tryghedszone. Det har jeg her i lejligheden. Så kan jeg gå ud, og når det bliver for meget, så kan jeg søge tilbage i tryghed herinde, siger han, og fortsætter:
- Jeg er ikke så meget en del af fællesskabet, men det kommer. Det kommer. 
Adam spiser normalt i sin egen lejlighed, men i øjeblikket træner han at komme op og spise i spisestuen. Han har nemlig et delmål om, at han op til tre gange om ugen skal op til et fælles måltid. Lige nu skal han finde et måltid om ugen, hvor han spiser fælles med de andre.
- Det skal gerne være noget lækkert mad, måske min livret, for jeg har svært ved at være sammen med mange mennesker på en gang, så at noget tager opmærksomhed fra snak og lyde hjælper, siger han.
Han er også lige begyndt at komme i VIKKA, så nu starter dagen med formiddagskaffe kl. 9.45 og bagefter f.eks. i træværkstedet i VIKKA.
- Jeg står jo bare og fyrer nogle brædder i en maskine, og så bliver de til pinde. Men der er noget hyggeligt eller meditativt i det. I den meget rytmiske måde, det foregår på, siger Adam, og fortsætter:
- Jeg er først lige begyndt, men det er rart at komme ud og lavet noget i stedet for at glo på skærm og hænge i sin lejlighed hele dagen.
Næste skridt er måske det nye motionsrum på Horskær.
- Jeg træner lidt, så jeg er glad for, at vi får motionsrum herovre med lidt mere end et par håndvægte. Det bliver rart. Jeg blev spurgt, om det havde interesse for mig, og det havde det, fortæller han, og fortsætter:
- Det er meget anderledes her i forhold til det gamle bosted, hvor jeg var i min lejlighed hele dagen. Her er der en grund til at komme ud. Der er et fællesskab og noget at lave med VIKKA. I sommers vandede og passede jeg gårdhaven. At der er indhold i hverdagen, har stor betydning.
Adam kan godt savne bylivet og de ugentlige ture på burgerbar med en kammerat. Nu snakker de sammen over nettet i stedet.
- Der er ikke så mange muligheder for burgere her. Jeg savner bekvemmeligheden ved byen, men det er et luksusproblem. Her er ro, og der er ikke alle de fristelser, der var i byen, siger han.
Til gengæld er der tid til at nørde med planter.
- Jeg er vild med planter. Det er processen, og at der er enormt meget viden, man kan søge på nettet og i bøger. Planter er så forskellige, at der hele tiden er noget nyt at lære, og man kan hele tiden justere, smiler han.
Der er også blevet plads til at drømme om fremtiden.
- Jeg drømmer om at være normal, selv om normal ikke findes. Men måske engang få et skånejob på en planteskole. Måske bare feje der, siger Adam.