Marie fik overskud til at leve livet igen

Maries lejlighed vidner om, at hun har levet livet. På alle vægge hænger kunsten tæt. Det er hendes afdøde mands malerier. Punktilisme hedder stilen. Igennem mange år var deres hus åbent, så folk kunne komme der og se film, kunst og lysbilleder. Da hendes mand døde i 1974, boede Marie selv i mange år, men da hun skulle flytte i 2008, fik hun det dårligt. Hun fik både hjemmehjælp og sygeplejerske. Men Marie havde det ikke godt, og hun var plaget af den uro, der var i området omkring hende.
- Jeg kom her på Horskær, fordi jeg blev så dårlig. Jeg truede med at hoppe i åen, og jeg ringede til politiet og sagde, at jeg var helt ude af den, husker Marie.
Så flyttede hun ind på Bo- og Levestedet Horskær.
- Det var held i uheld, at jeg kom herud. Det er meget bedre for mig. Der er skønt at være herude. Jeg faldt hurtigt til, og har snart boet her i 10 år. Jeg er glad for at være her, siger Marie.
Hun er ikke med til den fælles morgenmad, for som hun siger, så er det svært at komme tidligt op i hendes alder. Men frokosten nyder hun sammen med de andre beboere. Og så kommer hun tit i VIKKA.
- Jeg elsker at komme derover og sidde og klippe, siger hun.
Marie er en aktiv dame. Hun går til sang hver tirsdag, og i biografen efterfølgende. Hun tager på tur til København for at se dronningens bibliotek. Hun går tur ned i haven og til søen. Hun hjælper med at rydde op og sætte på plads efter aftensmaden næsten hver aften. Hun plukker blomster og sætter på bordene. Hun plukker havens bær til marmelade. Og om aftenen ser hun fjernsyn i fællesstuen.
- Vi mødes henne ved fjernsynet om aftenen. Så sidder vi mange, og vi får kaffe og kage. Det er noget så hyggeligt. Men hvis jeg vil se noget bestemt, så går jeg ned til mig selv, siger Marie, og tilføjer med et lille grin:
- Jeg er 82 år gammel, så jeg er den ældste. Men jeg er den, der er mest rask.