På Horskær er der rummelighed, tydelighed og en anerkendende tilgang

- Der er rummeligt. Det er rart at komme der. Og der er fagpersonale. Det er de først tre ting, der falder mig ind, når jeg tænker på Horskær.
Ordene kommer fra Annette Christensen, der er socialrådgiver. Hun havde aldrig hørt om Horskær, før hun for et par år siden ledte efter et sted til en borger. Dengang faldt hun for, at det ligger med natur og udenomsarealer omkring. Og så på grund af VIKKA.
- Værkstederne er guld værd for den borgergruppe, jeg sidder med. De er førtidspensionister, der har levet et hårdt liv, men som har så god gavn af at komme i værkstederne eller hjælpe med udenomsarealerne og føle, at de kan gøre et stykke arbejde. At de kan være til nytte. De får lov til at være en del af en hverdag, og ikke bare gå. Det tror jeg er vigtigt, siger Annette Christensen.

Hun kan godt lide den tydelighed, hun møder på Horskær.
-  Andre steder skal jeg tit selv være meget aktiv på, hvor der er noget, der rører sig, og hvad der arbejdes med. På Horskær får jeg et ordentligt skriv inden, så jeg kan forberede mig og se, hvad der går godt og mindre godt. Og når jeg kommer derhen, er de tydelig på, hvad der arbejdes med, og hvilke udfordringer, der har været siden sidst, siger Annette Christensen, og tilføjer:
- Der er er en åbenhed. Også over for borgeren, der er med i alt, hvad der foregår. Det kan jeg godt lide.
Tydeligheden og åbenheden gælder også, når det handler om takster og økonomi.
- Jeg synes, at Horskær er prismæssigt på niveau med andre bosteder. Mange steder får man en pris på en pakke, og hvad ligger der så i den pakke. På Horskær får jeg en kontrakt, hvor jeg kan se, hvor mange timer de lægger ind i det, og hvor mange timer, der er på de forskellige paragraffer, så det er nemmere at gå i drøftelse om det, siger Annette Christensen.

Annette Christensen tænker især på Horskær, når hun har en borger, hvor der er brug for rummelighed.
- Der er plads til mennesker med flere forskellige former for udfordringer. Det er okay på Horskær. Der må man være, som man nu engang er, siger hun.
Lige nu har hun endnu en borger, der flytter ind på Horskær.
- Jeg kan godt lide deres ordentlighed over for beboerne. De møder borgeren der, hvor de er.
Når jeg kommer til opfølgningsmøde, tager de udgangspunkt i, hvor borgeren er, men sætter også fokus på, hvor der er udviklingsmuligheder. De anerkender borgeren for, hvor han eller hun er i sit liv, og prøver samtidig at flytte dem et andet sted hen. De har en anerkendende tilgang, siger hun, og uddyber:
- Det er det samme, når jeg kommer derhen. Så bliver der sagt goddag, og jeg bliver set, uanset om det er køkkendamen eller lederen. Og det går igen i tilgangen til beboerne.
Hun kan lide at komme på Horskær. Både pga. tilgangen til andre mennesker og pga. de fysiske rammer.
- Jeg kommer også på steder, der virker nedslidte. Hvor der står engangshandsker på gangen, og som virker institutionsagtige. Det gør det ikke på Horskær. Det virker som et hjem, siger Annette Christensen.